
Flere spejdere i Ejby
Vi vil gerne være flere spejdere i her i Ejby.
Børnetallet i vores lille landsby er stigende. Vi kan derfor blive en endnu større spejdergruppe, som forsat tilbyder en sund og spændende fritidsinteresse til endnu flere.
Det Danske Spejderkorps har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til, efter bedste evne, at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
Og så er det også bare sjovt, godt sammenhold, udfordringer og med masser af frisk luft!
Spejder for 0.-1. klasse (mikro)
Vi starter med et hold for 0.-1. klasse, og der er allerede 8 der har meldt deres interesse. Men vi skal gerne have endnu flere! Meld jeres interesse på https://medlem.dds.dk/member/signup/2403?preliminary_organization_id=1082.
Første møde er onsdag efter efterårsferien (27. oktober 2021) klokken 17:00-18:30.
Spejder for 2.-4. klasse (mini)
Vi er lige nu tolv spejdere, der mødes hver mandag, samt tager på ture i ny og næ. Vi kan sagtens være flere!
Så meld jer på: https://medlem.dds.dk/member/signup/2403?preliminary_organization_id=1083
Vi skal bruge flere spejderledere / interesserede voksne
De voksne ledere er ved at gennemgå et generationsskifte, hvor nogle har “aftjent deres værnepligt”, mens andre er på vej ind.
For at få skabt en god rytme og et stabilt og sjovt spejderliv i Ejby, har vi brug for flere hænder.
Har man været spejder eller spejderleder før, vil vi være lykkelige, hvis du vil finde tilbage til et aktivt spejderliv!
Du behøver ikke at have været spejder før. Du skal bare have mod på at bruge og udvikle flere sider af dig selv – ligesom du skal have lyst til at give børn og unge en spejdertid for livet og indgå i fællesskab med de andre unge og voksne. Kom bare, som du er – så finder vi ud af resten.
Har du lyst til at gøre en forskel for Ejbys børn og unge, så kontakt Arne (arne@arnested.dk / 21 65 01 13).
Går du ikke i 0. klasse endnu?
Men vil du gerne allerede nu vise du er interesseret når det bliver din tid, så få dine forældre til at skrive dig op på: https://medlem.dds.dk/member/signup/2403?preliminary_organization_id=9640