Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv spejderleder
  • Spejderdag
  • Afdelinger
    • Familiespejder (årg. 2019)
    • Mikro (årg. 2018)
    • Mini (årg. 2016-17)
    • Junior (årg. 2014-15)
    • Trop (årg. 2011-13)
  • Kalender
    • Alle
    • Mikro
    • Mini
    • Junior
    • Trop
  • Info
    • Om gruppen
    • Velkommen som ny spejder
    • Velkommen som ny spejderleder
    • Udmeldelse
    • Spejderhytten
    • Shelteren
    • Vaskeholdet
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Tegning af er grupperådsmøde
Startdato 12. mar 2026 19:30 - 20:30

Ekstraordinært grupperådsmøde 2026

På det ordinære møde den 10. februar var der så få fremmødte, at det ikke lykkedes at vælge en revisor for foreningen, og det lykkedes heller ikke at udfylde alle forældrepladserne i bestyrelsen.

Der er derfor ingen anden vej uden om at indkalde alle gruppens medlemmer til ekstraordinært grupperådsmøde (generalforsamling) torsdag den 12. marts 2026 kl. 19.30 i hytten på Mosetoften 37, 2600 Glostrup. Indbydelse med dagsorden er vedhæftet.

Revisor

Vi kan ganske enkelt ikke eksistere som forening uden en revisor. Det er derfor helt nødvendigt, at vi får valgt en revisor – og gerne også en suppleant.

Revisorens opgave er vigtig, men ikke omfattende. Man skal gennemgå gruppens regnskab for at sikre, at indtægter og udgifter er korrekt bogført og dokumenteret, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med budget og gældende regler. Det er en opgave, der typisk ligger i slutningen af januar eller starten af februar og er af nogle timers varighed.

Bestyrelse

Bestyrelsen består af forældre (2), spejderledere (3), unge (2) samt formand og kasserer (der typisk også vælges blandt forældrene).

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for gruppens økonomi, drift og rammer.

I mange år har bestyrelsen i Ejby Gruppe ikke spillet nogen nævneværdig rolle, men nu hvor vi er vokset, er det ikke længere holdbart.

På det ordinære grupperådsmøde lykkedes det at vælge én forælder (Allan Cordua Hansen) til bestyrelsen, men det efterlader stadig én tom plads. Samtidig ønsker formanden at træde tilbage, da han ikke længere har børn i spejdergruppen.

Vi ser derfor meget gerne, at to forældre melder sig på banen og tager del i spejdergruppens mere overordnede og strategiske arbejde.

Jeg forestiller mig et omfang på 3–4 møder årligt, men I kommer i høj grad til at være med til at forme dette.

Man er hjerteligt velkommen til at tage fat i undertegnede for at høre mere.

Spejderhilsen

Arne
Gruppeleder

Praktisk information

Startdato
12. mar 2026 19:30 - 20:30
Enheder
Ejby Gruppe

Filer

Indkaldelse

Kontakt

Ejby Gruppe
Mosetoften 37
2600 Glostrup
Danmark

info@ejbygruppe.dk

Følg os på

Læs vores privatlivspolitik her
Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo