Ejby Gruppe
Shelteren
Spejderne i Ejby har en shelter der ligger i umiddelbar tilknytning til spejderhytten på Mosetoften 37
Vi har ikke en egentlig udlånspolitik for shelteren og langt de fleste der låner shelteren behandler den da også ordentligt.
Af og til oplever vi der efterlades skrald eller at bål ikke slukkes (forsvarligt).
Så for god ordens skyld er her vores forventninger til jer der låner shelteren eller bruger bålstedet ved spejderhytten.
- Man kan ikke reservere shelteren.
- Spejdernes egne aktiviteter har altid førsteprioritet.
- Er der flere der vil bruge shelteren så prøv om I kan deles om den.
- Man rydder altid pænt op efter sig. Der er et affaldsstativ ved hytten og ellers må man tage affaldet med hjem.
- Man tænder kun bål hvis man kan gøre det forsvarligt, herunder:
- at man har øje for om beredskabet har udstedt afbrændingsforbud
- at man er i stand til at slukke bålet igen (hvis det puster lidt kan selv små gløder flamme kraftigt op igen)
- at der er ikke rindende vand ved hytten så man skal selv have vand og/eller andet slukningsmateriel med
- Man kan ikke forvente der ligger brænde til bålet. Er der noget brænde ved shelteren må man gerne bruge det, men efterlad gerne noget til de næste også.
- Man udviser hensyn overfor naboer og dyr ved ikke at støje unødigt.
- Man færdes ikke på taget af shelteren (den skulle gerne holde mange år endnu).
- Evt. anvisninger fra spejderne og myndigheder skal efterkommes.
Ejby Mose er en tidligere losseplads. Der ligger derfor en del glasskår med mere i jorden rundt om shelteren. Pas på.