Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 11. maj 2025 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen.
På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder.
Vi byder på et spejderløb rundt i mosen med klassiske spejder-opgaver undervejs. Og man slutter af ved bålet hvor man kan lave lidt lækkert.
Spejderdagen bliver både bliver sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs. Det er for hele familien.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor. Vi holder åbent fra klokken 10:00 - 13:00.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.